Sikkerhedsfilm
Vi leverer og monterer på hele Sjælland
Med sikkerhedsfilm monteret af autoriserede montører fra Inhouse Copenhagen, har du taget et vigtigt skridt i sikring imod indbrud gennem dine vinduer. Sikkerhedsfilmen forsinker indbrudstyven væsentligt og er ofte med til at forhindre en fuldbyrdelse af indbrudsforsøget.
Vores sikkerhedsfilm er så professionelt designet, at den ikke ændrer på vinduets udseende eller lysindfald, men giver i stedet vinduet en unik forstærkning. Til trods for at sikkerhedsfilmen er transparent, blokerer den desuden for ca. 99 % af solens skadelige UV-stråler.
Den sikkerhedsfilm vi monterer, er designet som en helt klar polyesterfilm, der monteres indvendigt på vinduet. Sikkerhedsfilmen er produceret efter den patenterede multi layer teknologi, der består af 26 lag forstærket polyester, specielt udviklet til at forhindre hærværk og besværliggøre indbrud.
Når vi monterer sikkerhedsfilmen kantforsegler vi den med en sikkerhedsfuge, der binder glas og film til rammen. Dermed forhindres tyven i at benytte den meget anvendte metode, hvor listerne pilles af, og ruden tages ud.
Faktisk er vores sikkerhedsfilmløsning så effektiv, at den lever op til de krav som sikkerhedsglas skal leve op til.
Vores professionelle sikkerhedsfilm, er med til at styrke vinduet mod trykpåvirkninger. Skulle uheldet alligevel være ude og dine glaspartier med sikkerhedsfilm blive ramt af et brud, forbliver glasset i ét stykke og du slipper for glassplinter over det hele. Dermed sikrer du dine varer og lokaler for yderligere belastning hvis uheldet, hærværket eller indbrudsforsøget rammer.
Vi monterer også sikkerhedsfilm som sikring mod ulykker og terror.
Da Inhouse Copenhagen udelukkende monterer sikkerhedsfilm af højeste kvalitet, ved vi, at vi leverer en god investering til dig. Faktisk er holdbarheden så god på vores sikkerhedsfilmsløsninger, at vi yder op til 15 års garanti. Derudover udfører vi altid en glastest, således du sikres, at løsningen er sikker og lever op til dine og vores kvalitetskrav.